Archive for the 'Statens Naturhistoriske Museum' Category

Statens Naturhistoriske Museum

November 5, 2009

Uddrag fra dommerbetænkningen om vores forslag “Copenhagen Cultural Gardens” der blev præmieret med et indkøb:

Dette forslag indtænker Botanisk Have og museumsbygningerne deri i den større byplan over voldanlæggets grønne bælte og sammenhængen mellem de mange museer på den grønne museumsø ved Voldene. Som et af uhyre få forslag i såvel A- som B-sporet peger dette forslag på, at Botanisk Haves hovedindgang – under bevarelsen af et antal øvrige indgange – naturligt kunne ligge lige overfor Rosenborg Slot, altså på den brede Voldgade ved observatoriet og tæt på Nørreport Station. Denne idé fører logisk til, at forslagsstillerne forgriber sig på det fredede Observatorium, som de vil gøre til museets centrale bygning og hovedindgang.

I forbindelse med denne hovedbygning foreslår de, at de mange nødvendige,underjordiske kvadratmeter udgraves i den højt beliggende observatoriebakke i stedet for i et lavere beliggende område, som konkurrencebetingelserne forudsætter. Det mest bemærkelsesværdige, museumspædagogiske greb i forslaget er imidlertid en serie gangbroer (som i Kew Gardens), der med udgangspunkt ved Observatoriet fører gæster rundt i Botanisk Have oppe i trækronerne. To af broerne fører videre over henholdsvis Sølvgadetil Østre Anlæg og Statens Museum for Kunst og over Østre Voldgade til Kongens Have med Rosenborgmuseet. Forslagsstillerne forstår dette system af gangbroer som et ”ekstra lag” af oplevelser og perspektiv på Botanisk Have, som de der ud over ikke vil forstyrre, og som en åbning af haven mod andre enheder i et grønt museumsbælte.

more about "Statens Naturhistoriske Museum", posted with vodpod

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.